Ketti Bueno Ferrer har mere end 30 års erfaring i at lave fester og polterabend.

Dette betyder at hun ved hvad der skal til, for at lave din fest eller polterabend til en unik, hjertevarm og lattermild oplevelse.

  • Det handler om at ryste folk sammen.
  • Få dem til at lande sammen i noget helt andet end de “plejer”.
  • Få dem til at forbinde sig til hinanden i et fællesskab fuld af livsglæde, kropslighed og lyst.

PRIS;  3800 til 15.000-, for en time – hvis det er udenfor Kbh kommer der en kørselspris oveni.

Vigtigt, pengene gives under ingen omstændigheder retur, eller byttes til en ny tid, hvis du aflyser 24 før vores aftale . Du kan betale med Visa, Visa/dankort, Visa Elektron, MasterCard, MasterCard Direct og Maestro, når du shopper i vores online butik.

PS: Hvis I er en mindre gruppe, eller ikke har så stort et budget, så kontakt Ketti for pris: ketti@salsavia.dk

Jeg ringede på dørklokken til et hus på en villavej hvor jeg aldrig havde været før. Mens jeg ventede på at blive lukket ind, kunne jeg fornemme stor aktivitet bag den lukkede dør. Indkørslen var fuld af biler, mast sammen så alle kunne være der. Døren gik op og manden gav mig et stort umiddelbart hjerteligt knus og hånden på samme tid, mens han trak mig indenfor og udbrød: du må være Ketti, kom vi går gennem køkkenet, så ser de dig ikke, skal du have noget at drikke, eller spise, eller vil du gå direkte på? Og han fortsatte: vi har glædet os sådan, du er jo højdepunktet og den der skal binde hele festen sammen, så ikke for at give dig stress men vi har hørt så meget om dig. Vi er 55 mennesker, fra 18-89 år og jeg tror alle vil være med. Eller det sørger du for at de vil ikke? Jeg forsikrede ham om at der intet var i det han sagde der gjorde mig stresset - KUN hvis anlægget ikke virkede. Så hvis han ville vise mig det og bare sørge for en vand til mig og kalde gæsterne sammen. Samle dem, byde dem velkommen og fortælle at det ville betyder meget for ham og hans brud - ja de var lige blevet gift et par timer før - at de ville deltage. Så skulle jeg nok tage den derfra, så alle fik danset en salsa med alle og blev forbundet i den smukkeste kærlighedsfest med indbygget grine-pauser. Og så gik vi igang. Og en time efter, zigzaggede jeg mig ud af huset mens jeg blev krammet, holdt i hånden og takket. Og jeg krammede right back, holdt i hånden og takkede, for det er STORT og meget særligt at jeg bliver booket til at gøre menneskers store mærkedage til noget særligt. Det holder jeg virkelig meget af. ♥️ ♥️

Gør din fest, dit bryllup, polterabend eller fødselsdagsfest til en uforglemmelig oplevelse.

Jeg kommer til jer og spreder salsa og livsglæde ud over rummet.

I kan booke mig alene eller sammen med assistenter, så alle har en af danse med.

Jeg kommer og starter med en kort introduktion om kvindelighed og maskulinitet – det får helt sikkert tårerne til at pible – af grin.

Derefter er det jeres tur til at danse. Vi gennemgår på en nem, sjov og legende måde, grundtrin og lette drejninger samt får sat hofter og skuldre på.

Derefter ender det hele med en pardans. I vil lære at føre og blive ført, og vi vil lege med mande- og kvinderoller.

Det hele sker med varme og humor – og bliver lidt frækt.

Varighed: 1 time. Book den dato/tid der passer jer i kalenderen og send derefter en mail til ketti@salsavida.dk ang detaljerne planlægningen til jeres fest.

Hvis det en salsa fra Cuba, flirten og latteren mellem kvinden og manden serveret af Ketti er lige det du står og mangler til din fest;-)

 
Ketti Bueno Ferrer Havana på Amager www.kettibuenoferrer.dk

Salsa Vida, salsaskole, koncerter, dinner and fiesta. www.salsavida.dk

Ketti Bueno Ferrer er forfatter til bogen: En kvindes guide til at NYDE livet. Og hun er kvinden der har skabt og kører Salsa Vida & Havana på Amager. Og indtil salsaen og den cubanske kulturen tog hende med ild & storm var hun leder af Dramaskolen i København. Hun er udover alt dette en anerkendt konsulent og underviser i erhvervslivet i kropssprog, “Tal så man kan mærke dig” og “NYD at være på”. Og er kendt for hendes evne til at træne teams, og lederer, så de fungerer optimalt. Ketti ved også så uendelig meget om den anerkendende kontakt mellem kvinden og manden. Og hvad der skal til for at sød musik opstår og varer gerne hele livet. Hun træner et par hundrede kvinder & mænd OM ugen i lige præcis det her, år ud og år ind. Og hun anvender altid humor og charme som et effektivt middel til at bryde isen og til at skabe den lethed og tryghed der skal til for at ændre det der ikke virker mere, så man kan lande i noget meget bedre sammen. Læs mere her: https://salsavida.dk/privattime-en-kvindes-guide-til-at-nyde-livet-1-time/
0
    0
    Din Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shoppen