Beskrivelse
FØRST PLADS I 2026.
Onsdage 7. januar – 15. april (Påskeferie 8. april)
For øvede og rutinerede salsadansere.
Dette hold er med Denis Matheu fra Cuba, assisteret af Ketti.
Og dette hold kræver, at du kan din rytme, din teknik og din salsa. Det er et hold for øvede salsadansere, hvor fokus er dansen, teknikken, flowet, de forskellige rytmer og danse, der ligger dybt i salsaen. Og fokus er på Body Work og “gang i den” i en Rueda med partnerskift. HER bliver der danset igennem og grinet, når Denis får os alle til bare at RÅBE SI og overgive os og aldrig gå i stå. HER vil du opleve og mærke CUBA – i mødet og venskabet mellem Ketti og Denis og alle jer.
PROGRAMMET FOR EN SALSA-AFTEN I HAVANA PÅ AMAGER
18.00-19.00: Social Dinner – her mødes dem, der kan og vil og spiser Kettis SOULFOOD. Man betaler 150 kr. for at dække udgifterne til måltidet. Tilmelding dagen inden, eller samme dag inden kl. 12.00.
19.00-20.15: Salsaundervisning; Melting Salsa
20.15: Kys kys og vi ses i næste uge – eller på et af de andre hold i løbet af ugen.
Er du klar til 8 onsdage, hvor du lære at danse en salsa sammen?. For når man kan danse sammen, så kan man alt. Og du kommer til at lære de afrocubansk danse, musikalitet og det cubanske bodywork.
DEN VREDE ILD?
I Cuba flyttede min cubanske svigermor OG til tider også hendes mor, ind i vores hus. Det gjorde de når der var gået “den vrede ild” i min cubansk eksmand og jeg, så ringede “el barrio” (naboerne) efter dem.
For vi havde brug for hjælp, for at komme ud af den afgrundsdybe afstand, vi var låst fast i hver for sig. Og brug for hjælp til at kunne finde ind til blødheden, kærligheden og forsoningen. Min svigermor ankom og lige i r…. på hendes mor hendes mor, som på ladet af en lastbil var rejst ca 14 timer fra Santiago til Havana. Og de flyttede ind, bogstavelig talt. De lavede sig en cafesita og slog sig ned i husets bedste stole med en lille cigar i kæften. Og svigermor sagde; “Nu holder i hinanden i hånden og når i er klar danser i jeres salsa. Og i danser og danser indtil vredens ild er gået ud og i er smeltet sammen igen. For ellers bliver i skilt og det er ikke i familiens eller i el barrio interesse, lo entiendes?”.
Da vi flyttede til Danmark, var det ingen der vidste hvordan man slukkede den vrede ild – for overfor den vrede ild er ORD ikke nok. Ord kan ikke slukke den vrede ild alene. Og derfor skete der det at vi glemte at holde i hånd og danse vores salsa.. Og så blev vi skilt.
Jeg har siden slukket den vrede ild hos mange par og lært dem at smelte sammen, holde i hånd og danse en salsa. Og jeg har koreograferet deres brudedans. Og faciliteret ceremonien hvori de blev “gift” og især gav deres løfter til hinanden. Og fået kvinder og mænd til at turde elsker livet, hinanden og den landsby vi udgør igen, hvis deres hjerter er gået itu.![]()
OG mange mange kvinder og mænd i alle aldre har lært hands on at elske og blive elsket og fundet dybe og værdigfulde nye venskaber og til tider også deres næste one and only. For Salsa Vida her i Havana på Amager er en landsby.





