Min cubanske svigermor sagde altid sagde til mig og min mand: Dans med hende, tag hende i din favn, stop hendes vrede og utryghed, vis hende at du er der som hendes klippe, at hun altid kan regne med dig, selv når i er alle mest vrede på hinanden. Så dans vreden væk, så i kan begynde at tale sammen igen og se hinanden dybt i øjnene igen. ALTID dans når krigen, torden og lynet slår ned mellem jer, så dans. Og dans når i elsker, når i ler, når i fejre og når i skal finde hinanden igen efter en lang dag væk fra hinanden. Vi stoppede med at danse sammen i den tid vi boede i Danmark og vi blev hinandens eks.