Professionel ledertræning og rådgivning til topledere, mellemledere og selvstændige, i Havana på Amager med Ketti Bueno Ferrer.

Jeg er mentor for den del topleder i dansk erhvervsliv, skal jeg også være din?

”Jeg har været ualmindelig privilegeret og sammen med mit skønne netværk deltaget på workshop(s) med Ketti, hvor følgende fantastiske temaer var omdrejningspunktet: ”Cuba – manden, kvinden, livsnydelse”, ”To Be or Not to Be” og ”Clairvoyance”. Ketti er en FANTASTISK formidler. Med sin energi, sit store hjerte, sin omsorg, hjertelige grin og humor blev det nogle helt fantastiske timer, som jeg tænker tilbage på med stor glæde. Og glæden fyldte vores kroppe, vores sind og vores hjerter, helt inde i de inderste kamre. Vi legede, flirtede, røg cigarer og drak rom; vi dansede salsa og var sårbare – Ketti guidede og det var så godt, så godt. Og vi mærkede os selv, hinanden – og lærte, hvor vigtigt det er et følge og forfølge det, vi inderst inde godt ved er rigtigt, når vi tør lytte og sanse det! Vores intuition, clairvoyance, bevidsthed. Kært barn har mange navne. Og vi kan bruge alt det, Ketti øser kærligt ud af. Både når vi er på arbejde i vores lederjobs, men også når vi ”bare” er de mennesker vi er på godt og ondt.  Ketti har en KÆMPESTOR erfaring og favner alle, lige præcis der hvor vi er hver især. På den måde kan hun både guide og arbejde med større grupper, men også det enkelte individ. Ketti ser og mærker ALLE. Der var så meget kærlig læring i de timer vi tilbragte sammen med Ketti, og jeg kan på det allervarmeste anbefale at deltage i Ketti’s workshops. Man går derfra med en dybere indsigt, en varme i hjertet og et stort smil ❤

Kærlige hilsner og med stor taknemmelig og ydmyghed,
Marianne Nørup-Nielsen, Senior Director Global IT (pharma-industrien)


“Det vigtigste jeg har lært, i mit forløb hos Ketti, er at bringe den bløde side, altså det at være menneskelig i spil i min ledelse og i mit sammenspil med andre. For min hårde, utålmodige side får folk imod mig og ikke med mig, måtte jeg sande på den hårde måde, da jeg fra den ene dag til den anden blev opsagt. Ikke pga af min faglighed, men fordi jeg "ikke var god til at mærke andre", altså deres grænser og deres behov for en anerkende kommunikation. Det var et hårdt wakeup call. Min chef stak mig dit kort Ketti med ordene: book et forløb hos Ketti, for det her kan hun hjælpe dig med. Og når du bliver lige så dygtig til det menneskelige, som du er til det faglige, er du tilbage i erhvervslivet stærkere end nogensinde. Og min chef fik ret, jeg er tilbage i en bedre position end den jeg blev opsagt fra. Jeg er glad og jeg nyder at gøre mine medarbejder og overordnede trygge og glade. Jeg vidste ikke hvor vigtigt det er at jeg har det godt, at vi har det godt sammen, før jeg fik mit wake up call. Og som den vigtigste gevinst af alle; mit ægteskab overlevede. For det hang også i en tynd tråd, fordi jeg spredte så dårlig stemning omkring mig, uden at vide det eller ville det. Så tak, bare tak".

Få kroppen og sanserne med i din kommunikation så du kan mærke dig selv og så andre kan mærke dig og så dine ord, hænger sammen med dit kropssprog.

Du vil lære at styrke dine evner, dine færdigheder og ikke mindst din klarhed og gennemslagskraft, både i din verbale med især også i den nonverbale kommunikation. Dvs i hele det kommunikationsområde, som man sanser, mærker og registrerer. Ord udgør 7% af kommunikationen– resten, dvs 93 % er det nonverbale. Og lige det har vi ikke lært så meget om, i det danske uddannelsessystem, eller da vi blev ledere af et team, eller en virksomhed.

Og det nonverbale, dvs det man “mærker”, er altafgørende for din trivsel og for dine medarbejders trivsel. Din trivsel er faktisk den vigtigste, for hvis du ikke trives og er bedst muligt klædt på til rollen, så kommer dit team heller ikke til at trives. Uden trivsel kommer ingen af jer til at levere optimalt, for mistrivsel forstyrrer og fjerner fokus fra opgaven.

At forstår sig selv, at mærke sig selv, gør at andre kan forstå og mærke en. Og at man kan forstå og mærke dem.

Dine medarbejdere vil ikke lytte og tage medansvar, hvis ikke de kan mærke dit nærvær, mærke dig. Og hvis du ikke er klædt på, har redskaber til at kunne lytte, forstå og mærke dem, så opstår der ikke den tryghed der skaber oplevelsen og følelsen af at være et team – være forbundet.
Du kan ikke være noget for andre og for dine medarbejdere, før du er noget for dig selv. Det handler om dig. Din måde at være leder på udspringer fra dig. Så hvem er du, hvor starter du, hvor slutter du. Hvad vil du være med til og hvor går dine grænser. Hvad brænder du for, hvad vil du og hvad er det præcist dine medarbejdere skal forstå omkring dig? For du skal være tydelig, til at flytte, modtagelig, men også fast og klar.

En tydelig leder kan man mærke og en tydelig leder er i så god kontakt med sig selv, at han/hun også kan mærke sit team.

En leder der skal kunne holde på den lange bane, skal også fyldes op og ikke kun drænes. Det er højst sandsynligt at du er faglig meget dygtig indenfor dit felt. Men du skal også være det menneskeligt og kunne holde til jobbet som menneske.
Det kan jeg hjælpe dig med.

Da jeg var leder af en teaterskole, blev min fornemmeste opgave at skabe uddannelser, som uddannede vores elever til professionelt at kunne “klare presset fra et publikum der venter”. Dvs at performe under pres, både i modgang og medgang og også som kunne have et velfungerende privatliv. Vi klædte dem på professionelt, personligt og privat. I dag træner jeg erhvervsfolk i de metoder vi udviklede til scenekunstner.

Da jeg flyttede til Havana i Cuba, var det for at videreuddanne mig i at kunne NYDE for at kunne YDE. Og lige det med at Nyde for at kunne Yde, “lugtede” et forlag, og derfor bad de mig om at skrive bogen: En kvindes guide til at nyde Livet”, som i dag er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på landets biblioteker.

Da jeg vendte tilbage til Danmark, startede jeg danseskolen og kursusvirksomheden Salsa Vida, fordi jeg tænkte: de cubanere har fat i den lange ende, når det handler om sociale, kropslige, og nonverbale kompetencer, de er så gode til at connecte til andre og skabe stærke fællesskaber. Og så har de kære cubanere en FEST samtidigt. Det var NYT for mig at man kunne have en FEST som leder, formidler, frontfigur, rollemodel og endestation for skideballer og alt hvad der går godt – og galt. Det var også NYT for mig at opleve den naturlighed i accepten af kønskulturen, at bruge den “lille forskel” på kvinder og mænds styrker, aktivt. Og det var NYT at man ikke kunne fylde for meget, kun for lidt;-) Salsa Vida har lige haft 21 års jubilæum. Så min fornemmelse af at det jeg tog til Cuba for at lære, ville blive en succes af bringe til Danmark, viste sig at holde stik.

Kursuscentret Havana på Amager, udsprang af en af mange grupperejser for eventyrlystne livsnydere, jeg arrangerede til Cuba. Jeg havde været med til at sætte et gammelt hus istand i Havana Vieja (den gamle bydel i Havana). Og da jeg oplevede den første gruppe på 28 kvinder og mænd fra Danmark samles i huset i Havana, tog jeg en “rask” beslutning om at sådan et sted ville jeg også åbne i Danmark. Sådan et gammelt, dekadent, farverigt, sanseligt, personligt sted ville jeg skabe i København, for det sted satte gang i processer, der åbnede en flodbølge af muligheder, lyst og mod.

Så hvis du ønsker et forløb hos mig, så foregår det her i Havana på Amager. Amagerbrogade 30, oppe under taget på fjerde sal. For når man skifter scene og sætte sig til rette i en lænestol her i Havana på Amager, tæt på himlen, så er man allerede godt i gang med det livsskift man har opsøgt, mig for at blive støttede, puffede og guidede til og ikke mindst blive holdt fast i.


Ledercoaching

1 session 1.900 (+moms)

5 sessioner 9.000 (+moms)

Medarbejdercoaching

1 session 1.750 (+moms)

5 sessioner 7.500 (+moms)


En session varer ca. 75 min.

Send en mail til ketti@salsavida.dk, hvis du vil vide mere, ellers kan du booker en tid i mit online system og så er vi allerede i gang.

BOOK ONLINE NU

Ketti Bueno Ferrer

Salsa Vida 🇩🇰♥️ 🇨🇺www.salsavida.dk

Havana på Amager 🇩🇰♥️ 🇨🇺www.kettibuenoferrer.dk

uenoferrer.dk

0
    0
    Din Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shoppen