Ketti Bueno Ferrer har løst opgaver for:
MBA in Shipping. METROPOL. CBS. Københavns Kommune Jobcenter. Baldersgade. Erhvervsstyrelse. Bana Danmark. DSB. KIOL. ARLA. Nordisk Film. TV 3. Roskilde Festival. VEGA. NNE. Pharmaplan. Novo Nordisk. Novozymes. Top Danmark Livsforsikring. TDC. Lundbeck. Det Kgl. Teater. Århus Universitetshospital. Haldor Topsøe. Slots- og Ejendomsstyrelsen. Dupex. LetPension. COWI. KMD. SEAS NVE. National Allergy Research Center. FLSmith. DONG Energy. TERMA. Roskilde Køge Sygehus. Deloitte Norway. Åsgaard Subsea Compression Project. Chr. Hansen. Leo Pharma. Kragerup Gods. LEGO. Codan. Symphogen. Faseet 2006.PriceWaterhouseCoopers. Dansk Industri. IBM. PLH Arkitekterne. Center for Ledelse.Kræftens Bekæmpelse.Nordea, Finance Share Service. DANA. Elisabeth Arden.Mercedes Benz.Roskilde Festivalen. ARLA Foods Oversø. TDC. Tivoli.
Beyond Project Ledership
Ketti er en del af teamet hos BPL www.beyondprojectleadership.dk
Ketti har været leder flere steder, er iværksætter og arbejder konstant med nye projekter. Et af hendes nyeste tiltag går under navnet ‘Havana på Amager’. Michèle og Ketti har samarbejdet rigtig mange år og haft stort udbytte af at inspirere hinanden og bringe deres forskellige verdener sammen. Ketti har således arbejdet med flere af de projekt teams Michèle har været en del af, og sammen har de skabt unikke træningsforløb målrettet det enkelte team. Ketti er også en fast og vigtig bidragsyder til Beyond Project Leadership kurserne – bl.a. når vi arbejder med autentisk lederskab. Michèle Gundstrup er ansat i NNE Pharmaplan A/S, hvor hun i mange år har arbejdet med leadership og project execution excellence
[divider style=”default” color=”#E7E7E7″]
Rie Snekkerup
Studiechef på CBS skrev:
Forandringer og udvikling var overskriften på årets seminar for studieadministrative medarbejder på CBS.
To dage og et intensivt indhold med forandringsfortællinger, fremtidsvisioner, teoretiske oplæg, og hvor Peter Bastian bød på betragtninger fra sin nyeste bog “Mesterlære – en livsfortælling”. Det meste var gymnastik for hovedet – tanker og refleksioner. Derfor var det en stor befrielse af få Ketti Bueno Ferrer på banen.
Ketti kan få forandringer “ned i kroppen”, hvilket er vigtigt hvis og når forandringer skal blive succesfulde. Ketti formåede i løbet af ganske kort tid at få de naturlige parader ned, at eliminere skepsis, at skabe livsglæde og energi i en gruppe på 130 personer. Og at få os til at føle og mærke os som en organisation, der arbejder mod et fælles mål. I en organisation med stærk driftorientering, højt arbejdspres, og stort fokus på regler og offentlig forvaltning, er det netop en befrielse at opleve, de mange kræfter der findes blandt medarbejdere og ledere og som kan “slippes løs” med ganske få midler.
Dette evner Ketti til fulde, hun fangede organisationen og stemningen der hvor den var og flyttede os til at se på en ny og energigivende måde – hvor både hoved og krop er med. Og vi fik grinet en masse af os selv og hinanden
[divider style=”default” color=”#E7E7E7″]
Kirsten Væver Jokumsen
Project Director
Novozymes A/S
“Hvordan hænger Salsa og lederudvikling sammen?
I 2009 på et fantastisk projektleder kursus ”Beyond project leadership” mødte jeg Ketti. Hun stod pludselig der som eftermiddagens indslag, og vi kiggede lidt…
Indtil da, var vi blevet introduceret til en masse begreber og værktøjer, der kunne anvendes direkte på vores eget projekt, og vi var meget optaget af det og af sparring omkring hvad vi ville gå hjem og gøre. Hovedet kørte med 110 km/t og engagementet var i top.
Så det var noget af et spring, da Ketti begyndte at tale om Cuba og at være til stede i sin krop. At vores udstråling er alt. Vi vidste jo godt, at ordene kun er en lille procentdel af budskabet, men hvordan gør man med kroppen?
Ketti lærte os at udstråle hvem vi var, at træde i karakter og at stråle. Det var helt fantastisk at se sine kolleger på den måde, og der opstod en kæmpe professionel respekt omkring hver eneste person. Nu var de meget mere end ord. De brændte for noget, og de kunne udtrykke det. Både med ord og med kroppen. Så til alle Jer, der har taget diverse præsentations teknik kurser for at lære at brænde igennem, og ikke ved hvor I skal have hænderne, når I taler med andre, og gerne vil signalere åbenhed og imødekommenhed: Ketti er svaret. Når du først har prøvet det, glemmer du aldrig hvad kroppens signaler og tilstedeværelse betyder for dine evner som leder.”
[divider style=”default” color=”#E7E7E7″]
Lotte Svalgård cand.psych.aut.
1:1 TRÆNINGSFORLØB
“En ”kæp i centrifugen” – meditativ ro og ressourcefyldt kraft og styrke – sådan kan jeg klarest beskrive proces og resultat af det arbejde, Ketti udfører.
Afspænding, vejrtrækning og jordforbindelse er nogle af de fokusområder, der bringer fødderne ned på jorden, samler tankerne om dét, der er væsentligt
her og nu – og giver en samtidig følelse af ro og styrke i kroppen. Alt dét som en dansk hverdag kan skrige af mangel på! Med sin baggrund i teatrets og dansens verden og sin mangeårige erfaring i at læse kroppen og sætte ord på den, forsyner hun mig med ny og anderledes indsigt – og åbner for mine egne personlige veje til at finde ressourcerne frem – også i en stresset situation.
Til alle der kender til det lille hotte ord ”stress” – eller som bare trænger til at blive ladet op i en travl hverdag – kan Ketti ikke anbefales varmt nok”
[divider style=”default” color=”#E7E7E7″]
Kirsti Rønsch
Jobklub
KØBENHAVNS KOMMUNE
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Vi havde i AMC Jobklubben en super dejlig dag med Ketti, som på forførerisk vis bortførte os fra alt der hedder jobplaner, ITsystemer, EDH osv.
Vi skulle være i vores egen krop!!! Hmmm farligt tænkte nogen og andre var helt med. Men selv for den betænksomme type, var det ikke farligt – men rigtig sjovt og forfriskende og med masser af vise ord. Bl.a. skulle vi med lukkede øjne udtrykke værdighed og manglende værdighed. Fra manglende værdighed med nedbøjet nakke, krum ryg og bøjede knæ voksede vi ved hendes ord om en god jobkonsulents gode vejledning og rollemodel – lidt af gangen – hvilket på bedste beskub gav en empatisk indlevelse i hvad vi kan betyde for vores borgere – og hvordan man bedst møder dem.
Super dag, med masser af grin og skønne inputs fra dig – tak for det Ketti
[divider style=”default” color=”#E7E7E7″]
Irene Rosberg
Program Director
Executive MBA in Shipping and Logistics (The Blue MBA)
Dearest Ketti,
The event became a success for one reason and one reason only: YOU! Everyone loved you and, of course, how could they not.
Thank you for accepting to contribute to our event and thanks for bringing awareness to us, as professional women, not only not to forget our feminine side but also use it as a strength and competitive advantage.
I have received around 15 mails already this morning and all the ladies are telling me that this was the best Christmas Event they had, and we have done this for 24 years!!!
I am sure I will see more of you and there would be other events that I would like to get you involved. I will come back to you later with suggestions. In the meantime, I have spoken with our treasure – who unfortunately could not be with us last night – and she will settle the accounts already today.
In case you like to learn about our association, you can read the following link:
http://www.allaboutshipping.co.uk/2012/04/17/3349/
It was indeed a pleasure to meet you and participate in your session.
With my best regards and renewed thanks.
Cheers,
Irene
[divider style=”default” color=”#E7E7E7″]
Nicolai Weng, SAP HR konsulent, Danisco.
Det bliver grint mere, rørt ved hinanden, kommunikationen glider lidt lettere, og nogle opgaver bliver bare løst mere smertefrit, når Ketti har været på besøg i en virksomhed. Jeg ved ikke med dig, men jeg arbejder på et kontor, og der er det ikke så tit, jeg rører ved mine kolleger. Men det gjorde vi, da Ketti kom forbi og gjorde det, hun gør så fantastisk – skaber et rum, hvor hun rykker grænsen for, hvad der er tilladt, og hvor der er glæde og grin. Det skaber en særlig stemning, der varer ved, når hun har forladt virksomheden. Der kommer mere nærhed, når man rører hinanden.
Man får hurtigt en eller anden bestemt rolle i en virksomhed, men Ketti skaber den her helt anden kontekst, hvor alle prøver noget nyt og starter forfra. Selv om nogen bestemt kan synes, det er meget grænseoverskridende at bevæge hofterne på den måde. Men fordi Ketti er, som hun er, tør folk mere. Når medarbejdere har grint sammen og kigget hinanden i øjnene, er dialogen lettere bagefter, man har ligesom en anden referenceramme.
[divider style=”default” color=”#E7E7E7″]
Stig Christian Rutvig, afdelingsleder i Finance, Lundbeck
Når Ketti kommer ind af døren, sætter hun fra start et helt enormt energiniveau – og det forplanter sig. Ketti selv er et samtaleemne – hun er fantastisk underholdende at opleve og vi havde det som deltagere virkelig sjovt og fik flyttet nogle grænser. Og det er det, hun gør. Hun udfordrer, så man flytter sig. Et skridt ad gangen. En salsa event med Ketti handler ikke kun om dansen. Hun tager udgangspunkt i hvordan man fremtræder som mand hhv. kvinde. Hvis du er mand – Stå/gå/tal som en mand og før din kvinde. Hvis du er kvinde -Vis din kvindelighed/bevæg dig som en kvinde og lad dig føre. Ketti lægge stor vægt på at vi skal bruge vores køn i den måde vi kommunikerer sammen – så kommer vi til at fremtræde med større styrke og gennemslagskraft. Overført i dansen skal man lægge vægt på at føre som en mand og lade sig føre som en kvinde – det gør noget. Ketti er virkelig god til at fornemme, hvor langt hun kan gå. Enkelte deltagere oplever eventen som ”lige på grænsen” – men alle synes at det er sjovt, og når grænserne flytter sig lidt er det samtidig med til at skabe sammenhold og teamspirit.
På de to timer hun var hos os, lærte hun os via salsaen at fremtræde stærkere som mænd og kvinder i stedet for en stor gang kedelig intetkøn. Vi blev inspireret til hvordan, vi kommunikerer med styrke og kraft. Samtidig fik vi faktisk lært nogle salsatrin og sving. Hele vejen igennem med rigtig god stemming. Man bliver fanget af hende, hun er lidt af en performer, og man følte bagefter, at man faktisk havde lært flere ting. Ketti er bestemt en af de håndtag, man kan skrue på, når medarbejderne skal have det sjovt og også sammenrystes bedre som gruppe.
[divider style=”default” color=”#E7E7E7″]