Annemette Simone Møller skrev efter hendes første gang på vores salsaskole:

Home » Blog » Articles » Annemette Simone Møller skrev efter hendes første gang på vores salsaskole:

1966307_10152106295627982_1811980153_oFor Gud ved hvilken gang, befandt jeg mig på en af Indre Københavns lidt for smarte natklubber. ”Let me take a #selfie” bragede ud af højtalerne. Jeg kiggede mig om i lokalet.
De fleste drenge sad i en sofa eller hang i baren. De fleste piger vred sig febrilsk op ad hinanden eller gnubbede sig nærmest neurotisk op ad den obligatoriske stripperstang.
Resten vandrede hvileløst rundt. Slørede. Bedøvede. Det så ud som om, at de ledte efter en siddeplads. I virkeligheden tror jeg, at det var noget helt andet, de søgte.
Kom kønnene hinanden ved, var det oftest i et overrumplet fordrukkent snav.
Nu spillede noget med Rasmus Seebach. Det gjorde ondt i min musikalske sjæl. Jeg kiggede ned i min efterhånden dovne vodka-redbull, som jeg ikke var helt sikker på, om der var efterladt ketamin i.

Jeg vil have det sjovt! Der skulle ske noget nyt. Uden tøven startede jeg til salsaundervisning. Instruktøren mindede mig ved førstehåndsindtryk mest af alle om en blond Joan Ørting. ”Det nytter ikke at være nærige med numserne!” ”Jeg vil ha’, at I ryster jeres bryster!”, kommanderede hun til os kvinder efterfulgt af et stort herligt grin. Mændende fik ligeledes klar besked på at te sig som mænd, skyde brystet frem og så ellers bare tage deres kvinder.

Vi blev svunget tæt fra favn til favn mens de cubanske rytmer pulserede.
”Det er faktisk det omvendte af speed-dating, det her”, var der pludselig en kvinde, der udbrød: ”Der sidder man jo fysisk langt fra hinanden og stiller en masse spørgsmål. Her bliver mænd og kvinder bare kastet ud i det hele med kroppene helt tæt op ad hinanden; vi danser og griner bare; og vi ved ikke engang hvad hinanden hedder. Det er jo helt vildt!”

På vej hjem fulgtes jeg med Suzanne fra salsa, jeg lige havde mødt. Det var for os begge vores første salsaundervisning. Vi gik og sludrede, ædru og lykkelige i Nørrebro-solen, da hun pludselig afbrød mig: ”Der er altså helt vildt mange mænd, der kigger efter dig, Annemette! Du har da vist allerede lært at bevæge dig som en cubaner.” Jeg kiggede mig overrasket omkring, og så lo vi begge to højt.

Allerede efter kun én times salsa var Suzanne og jeg enige: Salsa er sjovt, sexet, sobert. Frækt, flirtende og fantastisk. Det er ikke hovedløs, vulgær og primitiv clubdance. Det er en sensuel, jordnær og raffineret leg. Salsa er sundt for sjælen!

Derudover betyder salsa jo også ’sovs’ – hvilket bare gør det hele endnu mere fantastisk, når man er ligeså glad for at lave mad, som jeg er!

I aften er der desværre ingen salsa. ”Det er på grund af den dér dumme, dumme gadefest”, siger den energifyldte underviser. Hun er sjov.
Måske skal jeg som kompensation på jagt efter en god cubansk rom, så jeg alligevel får en snert af Cuba i aften. Sådan én vil også være god at byde gæster på, tænker jeg.

Uanset hvad glæder jeg mig i hvert fald fantastisk meget til næste uges salsa. Man bliver så glad på livet!