Ketti Bueno Ferrer er mentor for en række kvinder og mand

Home » Ketti Bueno Ferrer er mentor for en række kvinder og mand

Ketti Bueno Ferrer er MENTOR og PERFORMANCE TRÆNER for en række kvinder & mænd. Skal hun også være din? PRIS: 800-, for 45 minutter i Havana på Amager, walk and talk i KBH, eller over telefonen.

En mentor en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte mentees udvikling.

Havana på Amager følger Sundhedsministeriet retningslinjer i forhold til corona smittefarer og udover det har vi en Airfree maskine kørende i døgndrift, der udover at renser luften, nedbryder virus, svamp og bakterier gennem den stærke varme inde i TSS keramiske kerne. Derefter bliver luften steriliserede og sent i omløb igen. Det sammen med håndvask og afspritning gør at vi passer på dig og os selv som det os muligt. Havana på Amager er åbent og jeg glæder mig til at byde dig/jer velkommen.

Jeg har + 30 års erfaring som personlig og faglig mentor i rådgivning, sparring, vejledning, undervisning, reading og feedback.

PRIS: 800-, for 45 minutter i Havana på Amager, walk and talk i KBH, eller over telefonen.

Mit fokus er at komme til roden af dit menneskelige DNA, det der udgør dig, den du er. Dit liv.

Det der er din mission? Dit kald? Din mening med livet? Det du skal, søger og  kan? Og ikke mindst har brug for.  Og jeg træner dig i at være dig, leve som dig, accepterer dig og bruge dig selv og dine evner UDEN at brænde ud, uden at miste lysten.

Jeg lærer dig om kunsten at NYDE livet. Og i at gå til livet som dig, mens du har en fest med det kære/svære liv, både personligt og fagligt. 
Jeg bliver din personlige mentor og performance træner.

Jeg lytter, vi taler og jeg råder dig og underviser dig. Og jeg slipper dig først når du kan bruge den selvindsigt du har fået. Når jeg kan hører, se og mærke at din selvindsigt er så bundfældet at den er adfærdsændrende. Og når du selv kan hører, se og mærke det.

Du kommer til at lærer noget nyt om dig selv og får nye muligheder og færdigheder. Meningen er ikke at du skal blive en anden, NOPE. Du er lige som du skal være. Men hvis du er ligesom mennesker er flest, så har du nok nogle overbevisninger, nogen tanker om dig selv, nogle begrænsninger, nogen forhindringer. Måske noget manglende selvværd, noget mangle selvindsigt, noget du aldrig har lært, noget du længslen efter, noget du gerne vil, men ikke ved hvordan du får til at ske.

Jeg støtter dig i din udvikling. Og du kan stole på at hvad der sker bliver mellem dig og mig. Jeg dømmer dig ikke – men jeg vil være ærlig og muligvis udbryde: hvis du bliver ved med at være så æske-vred, så skubber du folk væk, i stedet for at trække dem tætter på, som du jo i bund og grund gerne vil. Eller: hvordan skal hun/han få øje på dig, hvis du ikke gør opmærksom på dig selv. LAD os træne hvordan du bliver mere synlig og opnår det du vil opnår. Eller sætter grænser.  JA, vores livsudfordringer kan være mange. Men vi kan lærer at svømme og have en fest med de kære/svære livsudfordringer, i stedet for at drukne gang på gang.

Vi kan lærer at LEVE i stedet for at OVERLEVE.

Jeg har helt konkret været mentor, underviser, træner, leder, mami, omsorgsperson, indpisker, støtte, hepper for virkelig mange kvinder & mænd mellem 14 -74 år. Fra alle mulige lande, kulturer og samfundslag.  Og jeg har en stor kærlighed for at “folde menneskers potentiale ud”. Det er ikke alle jeg kan og vil arbejde med, for hvis du ikke vil flyttes, så spilder du både min og din egen tid. Du skal ville …

 

De 7 punkter jeg arbejder med og er opmærksom på at støtte dig i, i din udviklingsproces er: 

 1. Din centerlinie står for grounding, ro og jordforbindelse og allervigtigst er din centerlinie også din værdigheds linie. Dit selvværd, den du er og det du skal i dit liv - dit livsformål. Dit ståsted.

2. Familie. Din familie, din flok, din klan. Dem du kommer fra. Dem du er en del af, dit ophav. Slut fred, slip det der binder dig, og bliv bevidst om styrkerne og ressourcerne og brug dem, tag ejerskab på dem. Kærligheden, stoltheden, smerten, glæden over mælkebøtterne i asfalten. 

3. Dit kærlighedsliv. Dit ståsted. De mennesker du hører sammen med, er forbundet til og som er forbundet til dig. Din tætteste cirkel, din hjerte cirkel. Din kærlighedspartner, børn, familie, selvvalgte familie, tætteste venner. Din personlige landsby, dine kriger, dine kærligheds mennesker. Dine omsorgsgiver, dem hvor du kan være allermest dig selv sammen med.

4. Samhørighed. Dine venner, dine bekendte, dine kollegaer, dit netværk, dine naboer, dit lokalområde, din by, dit land, dine rejser, din verden. Dig i verden. 
Din fritid, dine interesser, der hvor du lader op, bliver inspireret, bliver fyldt op. Bliver afprøvet, udfordret, vokser, hvor du kan mærke livet. Hvor du hører til, føler et fællesskab, er en del af. Det og dem der former dig i ugen, i weekenderne, i ferierne. Din hverdag. Dine hverdagsmennesker. Din MIN-TID.

5. Din krop, din sundhed, din vitalitet, energi, udstråling. Din nonverbale og verbale kommunikation. Hvordan har du det med dig selv og det at være i din krop. Med dit kropssprog, din stemme, dine ord (ordvalg), dine ords troværdighed, dit kropssprog troværdighed. Kommunikerer din krop, dine ord, din stemme samme sprog, er der kontakt, forbindelse. Er du troværdighed.... Og giver du din krop den benzin, den næring den har brug for.

6. Visdom, åndelighed og selvindsigt. Din livslange private, personlig, faglige og åndelige udvikling. Dit indre. Din sjæl. Det der er større end dig selv. Dit drive. Din tro. Dit kald. Der hvor du henter din inspiration, din fred, dit formål. Din ild, din flamme, din gnist. Din nødvendighed. Det der gør at du vågner om morgen fuld af livs og virkelyst. Det der holder dig til ilden, til meningen. Det der tøjler dit ego, fordi der er et større formål med din karriere, din livsvej, dit liv, med dit unikke virke på denne jord og med det du bidrager med.

7. Anerkendelse og berømmelse. Rigdom og velstand. Selvværd og selvtillid. Anerkender du dig selv, bliver du anerkendt og får du den synlighed, det spotlight, den berømmelse du ønsker. Hvordan er det med din økonomi, din velstand, din økonomiske tryghed, den pris du tager for dit arbejde, dit bidrag. Skal dit selvværd og din selvtillid lige løftes lidt så du indtager den livs scene du skal stå på og anerkendes og belønnes ud fra?.

Ketti Bueno Ferrer er forfatter til bogen: En kvindes guide til at NYDE livet. Og hun er kvinden der har skabt og kører Salsa Vida & Havana på Amager. Og indtil salsaen og den cubanske kulturen tog hende med ild & storm var hun leder af Dramaskolen i København. Hun er udover alt dette en anerkendt konsulent og underviser i erhvervslivet i kropssprog, “Tal så man kan mærke dig” og “NYD at være på”. Og er kendt for hendes evne til at træne teams, og lederer, så de  fungerer optimalt. Ketti ved også så uendelig meget om den anerkendende kontakt mellem kvinden og manden. Og hvad der skal til for at sød musik opstår og varer gerne hele livet. Hun træner et par hundrede kvinder & mænd OM ugen i lige præcis det her, år ud og år ind. Og hun anvender altid humor og charme som et effektivt middel til at bryde isen og til at skabe den lethed og tryghed der skal til for at ændre det der ikke virker mere, så man kan lande i noget meget bedre sammen. 

PRIS: 800-, for 45 minutter i Havana på Amager, walk and talk i KBH, eller over telefonen. Vigtigt, pengene gives under ingen omstændigheder retur, eller byttes til en ny tid, hvis du aflyser 24 før vores aftale . Du kan betale med Visa, Visa/dankort, Visa Elektron, MasterCard, MasterCard Direct og Maestro, når du shopper i vores online butik.

 

 

Hassan Preisler. Radiovært på Det næste kapitel, skuespiller og forfatter til en Brun mands punktum.

“Det er med største fornøjelse, at jeg skriver denne anbefaling af Ketti Bueno Ferrer.  Jeg er tidligere elev (1995-1998) på Center for the Performing Arts (Tidl. Den Ny Dramaskole), hvor Ketti fungerede som kunstnerisk leder og underviser gennem en årrække. Da jeg havde gennemført den treårige uddannelse til skuespiller, blev jeg ansat som underviser på enkelte aftenhold, jeg fik plads som skuespiller i skolens professionelle ensemble, og jeg fungerede som PR- og pressemedarbejder. I dag er jeg kunstnerisk leder af teaterkompagniet danskdansk, skuespiller og forfatter.

På det overordnede plan tegnede Ketti en skole med en dybt seriøs tilgang til scenekunsten. Hun indførte strenge regler om mødetider, forberedelse og dedikation, og hun gik ikke på kompromis med disse. Hun forlangte engagement af sine ansatte og elever, og den seriøsitet, som denne professionelle tilgang gav os, er vi mange, der har nydt godt af i vores virke som kunstnere efter skolen. Ketti skabte en skole med et højt fagligt niveau og opbyggede i hver af os en respekt for det at arbejde med scenekunst; en respekt, som vi bærer med os videre, og som gør, at mange af os i dag har succes med vores karrierer.

Som kunstner er Ketti kompromisløs men kærlig. Hele hendes væsen er fokuseret på at skabe plads til menneskeligheden. Hendes kærlighed til mennesket er altfavnende, og hun er ikke, som de fleste af os andre, afgrænset til at rumme særlige sider af menneskets natur. Hendes tolerance er generel! Men hvis menneskeligheden gemmes af vejen til fordel for tilpasningstrang eller jagten på den midlertidige succes, så er det, at Kettis kompromisløse tilgang til kunsten viser sig: Hun skubber og puffer til individet og vrider og vender hver en sten for at finde dét, der gør hver af os enestående. For det er hér, i dette felt, at enhver kunstner – måske endda ethvert menneske – skal finde sig selv. Det er hér, at kunsten skabes. Og det ved Ketti!

På det personlige plan fik Ketti skabt et forhold til sine ansatte og elever, der gjorde, at vi som mennesker på skolen fik fornemmelse af, at, der ikke kun var plads til, men brug for os. Enhver persons særegenhed blev gravet frem, understøttet og promoveret som noget værdifuldt. Kettis kontor stod åbent, hendes undervisning var fleksibel, og hendes ledelsesform var inkluderende. Ketti kan tage og afstå magt, hun kan skabe rammer og bryde dem ned, og hun kan give skideballer og knus.

Jeg bærer på en stor taknemmelighed over, at jeg har arbejdet under og med Ketti –som elev i prøvesalen, som skuespiller på scenen og som medarbejder i administrationen – og jeg står ved, at jeg ikke ville have haft den karriere, jeg har haft, hvis jeg ikke havde kendt Ketti. Ketti har lært mig at slås med sværd og med roser, men hun har først og fremmest lært mig, at jeg (i mig selv) i virkeligheden er den eneste forhindring for, at ting lykkes. Min egen afgrænsning er, når alt kommer til alt, den eneste egentlige modstander. Ketti har lært mig at søge indad for at finde min kunstneriske kerne, og hun har lært mig at omfavne og udtrykke det, jeg finder. I mit virke som teaterleder, skuespiller og forfatter ser jeg tilbage på mit bekendtskab med Ketti med stor anerkendelse af Kettis rolle som jordemoder for min indre kunstner og for min kunst.

Jeg giver hermed mine varmeste anbefalinger af Ketti Bueno Ferrer! Hvis ovenstående ønskes uddybes, kan jeg kontaktes.