Hun fægter med arme, udtrykker sig med et kropssprog der passer til hendes ord og lynende øjne, svingende hofter og fuldstændig nærvær i følelsen. Hun er havet = Yemaya ..

Han er klippen … Se han trækker sig ikke .. Han bliver og bliver i dyb kontakt med hende. Han lytter, han er …Han gør hende ikke forkert, for han har ingen forventninger til at hun er som ham, eller reagerer som ham – for hun er jo en kvinde.

Og fordi hun føler sig mødt, set og rummet – går der 2 sekunder fra at jeg tog dette foto, til at hun griner og er et helt andet sted. For hun har fået luft, det æder hende ikke mere op indeni …

Den måde at blive mødt som kvinde, blive rummet som kvinde, gjorde noget ved mig som kvinde … Og det takker jeg cubanerne og Cuba for ..

Og det er jo i bund og grund det jeg formidler her i Havana på Amager og på min salsaskole Salsa Vida …

Det er være en kvinde – eller en mand uden at blive gjort forkert.

Jeg ringede på dørklokken til et hus på en villavej hvor jeg aldrig havde været før. Mens jeg ventede på at blive lukket ind, kunne jeg fornemme stor aktivitet bag den lukkede dør. Indkørslen var fuld af biler, mast sammen så alle kunne være der. Døren gik op og manden gav mig et stort umiddelbart hjerteligt knus og hånden på samme tid, mens han trak mig indenfor og udbrød: du må være Ketti, kom vi går gennem køkkenet, så ser de dig ikke, skal du have noget at drikke, eller spise, eller vil du gå direkte på? Og han fortsatte: vi har glædet os sådan, du er jo højdepunktet og den der skal binde hele festen sammen, så ikke for at give dig stress men vi har hørt så meget om dig. Vi er 55 mennesker, fra 18-89 år og jeg tror alle vil være med. Eller det sørger du for at de vil ikke? Jeg forsikrede ham om at der intet var i det han sagde der gjorde mig stresset – KUN hvis anlægget ikke virkede. Så hvis han ville vise mig det og bare sørge for en vand til mig og kalde gæsterne sammen. Samle dem, byde dem velkommen og fortælle at det ville betyder meget for ham og hans brud – ja de var lige blevet gift et par timer før – at de ville deltage. Så skulle jeg nok tage den derfra, så alle fik danset en salsa med alle og blev forbundet i den smukkeste kærlighedsfest med indbygget grine-pauser. Og så gik vi igang. Og en time efter, zigzaggede jeg mig ud af huset mens jeg blev krammet, holdt i hånden og takket. Og jeg krammede right back, holdt i hånden og takkede, for det er STORT og meget særligt at jeg bliver booket til at gøre menneskers store mærkedage til noget særligt. Det holder jeg virkelig meget af.♥️♥️

ÅBNINGSTIDER Havana på Amager
Mandag: 9.00-20.00
Tirsdag: lukket
Onsdag: lukket
Torsdag: 10.00-20.00
Fredag: 9.00-19.00
Lørdag: 11.00-17.00
Søndag: 11.00-16.00

ADRESSE:
Amagerbrogade 30. 4 tv
2300 København S
Sådan finder du vej til SALSAVIDA
salsavida - amagerbrogade 30
0
    0
    Din Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shoppen